Etiske principper

ETISKE PRINCIPPER for MEDLEMMER af MUSIKTERAPEUTERNES LANDSKLUB

Medlemmer af MusikTerapeuternes Landsklub forpligter sig til at overholde nedenstående principper.

FORUDSÆTNING
Det er musikterapeutens opgave at medvirke til at forbedre menneskers livsvilkår og livskvalitet, og at bruge musikken og dennes kvaliteter som et nuanceret redskab i dette arbejde. Musikterapeuten har gennem sin viden forudsætninger for at forandre forholdene for det enkelte individ, for grupper og organisationer på en betydningsfuld måde. Mennesker og grupper, som musikterapeuten arbejder terapeutisk med, er ofte i en trængt livssituation, som kan begrænse mulighederne for optimal eksistens. Sådanne erhvervsbetingelser stiller store krav til musikterapeutens etiske bevidsthed og er grundlaget for, at MusikTerapeuternes Landsklub har valgt at formulere faglig-etiske principper. Betegnelsen "faglig-etisk" understreger den nødvendige sammenhæng mellem et højt fagligt og etisk niveau i musikterapeutens arbejde.
Principperne er udformet i den hensigt, at de skal:
· tjene som støtte for musikterapeuter ved stillingtagen til etiske spørgsmål.
· beskytte klienter og forsøgspersoner (individer & grupper) mod uhensigtsmæssig og/eller skadelig behandling.
· være et grundlag for at tilliden til musikterapeutisk professionsudø­velse og forskning opretholdes.
De faglig-etiske principper regulerer musikterapeuters faglige virksomhed, der er defineret som enhver formaliseret situation, hvor musikterapeuten ­i egenskab af fagperson - udøver erhvervsmæssig virksomhed eller forskning i relation til individer, grupper eller organisationer, - i det kommende benævnt "klient".
Principperne er bindende for alle medlemmer af MusikTerapeuternes Landsklub under udøvelsen af enhver form for musikterapeutisk faglig virksomhed. Faglig virksomhed omfatter, men er ikke begrænset til: Undervisning, forskning, klinisk arbejde, konsulent-arbejde, administrativt arbejde, planlægningsvirksomhed, organisations- og personalearbejde.
De faglig-etiske principper bør også efterleves i erhvervsmæssige situationer, hvis indhold ikke umiddelbart kan karakteriseres som musikterapeutisk faglig virksomhed, men som udøves af musikterapeuter og bygger på færdigheder, opnået i musikterapiuddannelsen.

Principperne dækker vigtige sider af musikterapeuters arbejdssituation og erhvervs-virksomhed. De er organiserede i afsnit, som hver dækker et fun­damentalt forhold, og som er underopdelt i hovedregler og mere detaljerede præciseringer og eksempler. Disse præciseringer og eksempler indgår for at konkretisere principperne. Hverken principper eller præciseringer og eksempler må opfattes fuldt dækkende for de situationer, som kan opstå i musikterapeutisk erhvervsudøvelse.
Musikterapeut-erhvervet befinder sig i en kontinuerlig udviklingsproces; der sker en stadig tilgang af ny viden og metoder. Det er derfor vigtigt, at diskussionen om, og udviklinger af faglig-etiske principper til stadighed foregår. Principperne bør imidlertid også afspejle grundlæggende menneskelige og mellemmenneskelige forhold, og må derfor have en høj grad af stabilitet.
Musikterapeuters arbejdsopgaver indebærer ofte muligheder for dybtgående påvirkning af andre mennesker. Der må derfor stilles sådanne særlige krav, som de faglig-etiske principper repræsenterer. Men mange af musik­terapeuters forbindelser og arbejdsopgaver er af en sådan art, at det ikke er muligt at regulere dem i forhold til formelle regler. Det afgørende bliver derfor den enkelte musikterapeuts etiske bevidsthed, ansvarsfølelse og faglige kompetence.
Musikterapeuten efterlever altid de faglig-etiske principper og lader sig ikke påvirke til at bryde disse.

GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER
Et grundlæggende princip er, at ethvert menneske har krav på respekt for sin personlige integritet, og på, at den ikke antastes. Musikterapeuters er­hvervsudøvelse finder sted i overensstemmelse med dette princip. Musik­terapeuten er derfor på vagt over for forhold i arbejdssituationen eller hos ham/hende selv, der kan true princippet om respekt for personlig integritet.
Musikterapeuten arbejder på grundlag af den videnskabelige erkendelse for at fremme menneskers muligheder for selvindsigt og selvbestemmelse. Musikterapeuten arbejder for at fjerne eller mindske menneskelige lidelser og frem mod at bedre menneskers livsvilkår. Musikterapeuten har et særligt ansvar for dem, som står svagt i forhold til selv at kunne opnå en men­neskeværdig tilværelse.
Musikterapeuten holder sig orienteret om den faglige udvikling inden for sit område og arbejder stadigt for at øge sin kompetence. Musikterapeuten tilstræber bevidsthed om sine faglige og menneskelige stærke og svage sider, således at han/hun realistisk kan vurdere, hvilke arbejdsopgaver han­/hun kan og ikke kan påtage sig.
Det er indlysende, at de faglig-etiske principper ikke kan være dækkende for enhver situation. Som hovedregel gælder, at man skal tage hensyn til alle berørte parter. Hvis ikke dette er muligt, gør musikterapeuten opmærk­som på det og overvejer, om det vil være etisk forsvarligt at fortsætte opga­ven under de givne betingelser. Musikterapeuten meddeler opdragsgivere, når der er anledning dertil eller behov derfor, hvilke krav musikterapeutens faglige etik stiller.
Musikterapeuten forvisser sig om, at der i hans/hendes ansættelsesbetingel­ser ikke findes forhold, der hindrer ham/hende i at leve op til de krav, de faglig-etiske principper stiller.

1. ANSVAR
PRINCIPPER
A. Musikterapeuten har ansvar for konsekvenserne af sit arbejde og forsikrer sig så indgående som muligt om, at hans/hendes arbejdsindsatser ikke misbruges.
B. Musikterapeuten afstår fra enhver handling eller udtalelse, som inde-bærer et angreb på individers værdig-hed. Musikterapeuten er opmærksom over for, at hans/hendes viden og erfaring ikke anvendes til at krænke, udnytte eller undertrykke individer.
C. Musikterapeutisk virksomhed og viden må aldrig anvendes til under-trykkende formål.

PRÆCISERINGER OG EKSEMPLER
1. Musikterapeuten tager selvstændigt ansvar for sit faglige virke, men må samtidig gøre sig klart, at han/hun af andre opleves som repræsentant for sin faggruppe.
2. Musikterapeuten tager hensyn til såvel klientens/undersøgelses-deltagers interesser som til arbejdsgivers/opdragsgiveres interesser. Hensynet til klienter og forsøgspersoner går dog forud for musik-terapeutens og/eller kollegers interesser, såvel som for hans/hendes arbejdsgivers/opdragsgivers interesser.
3. En musikterapeut, som underviser i anvendelsen af musikterapeutiske arbejdsmetoder, har ansvar for, at også metodens styrke og svagheder og mulige etiske konsekvenser ind­drages i undervisningen.

2. KOMPETENCE
PRINCIPPER
A. Musikterapeuten arbejder i overensstemmelse med viden-skabelige principper og underbygget erfaring og vedligeholder til stadighed sin professionelle kompetence. Musik­terapeuten vælger adækvate arbejds­metoder i forhold til den givne opga­ve.
B. Musikterapeuten tager hensyn til sin personlige styrke og begræns-ninger i forhold til de arbejdsopgaver, han/hun påtager sig.

PRÆCISERINGER OG EKSEMPLER
1. Musikterapeuten overvejer arbejdsopgavens karakter og omfang i forhold til sin egen kompetence. Hvis musikterapeuten vurderer, at han/hun savner tilstrækkelig kompe­tence, afstår han/hun fra at påtage sig opgaven eller søger vejledning. Hvis en musikterapeut afstår fra at påtage sig en opgave af denne grund, søger han/hun i videst muligt omfang at medvirke til, at opgaven løses på anden måde.
2. Musikterapeuten udviser særlig varsomhed, når han/hun anvender metoder, som han/hun ikke fuld-
stæn­digt behersker.
3. Musikterapeuten skal holde sig orienteret om den videnskabelige og faglige udvikling indenfor sit arbejds­område.
4. Musikterapeuten må ikke for per­sonlig eller økono-misk vindings skyld fremme et arbejde, som han/h­un ikke finder tilstrækkeligt kvalifi­ceret.
5. Hvis en musikterapeut har person­lige problemer af en sådan art og i en sådan grad, at de påvirker hans/hen­des erhvervsmæssige udøvelse, søger han/hun professionel hjælp for at af­klare situationen.

3. FORPLIGTELSER OVER FOR KLIENTER
PRINCIPPER
A. Musikterapeuten viser respekt for individets personlige integritet og tilgodeser klientens selvbestemmel­sesret.
B. Musikterapeuten oplyser så for­ståeligt som muligt klienten om plan­lagte tiltag, således at denne kan
væl­ge at deltage eller ej (informeret sam­tykke).
C. Musikterapeuten udnytter ikke sine erhvervsmæssige forbindelser til at skaffe sig urimelige fordele eller gevinster.

PRÆCISERINGER OG EKSEMPLER
1. Klientens deltagelse i et kontakt­forhold er frivillig. I arbejdet med børn, svært psykisk skadede patien­ter, stærkt udviklings-hæmmede kli­enter, eller i tvingende akutte situa­tioner kan frivillighedsprincippet afviges under hensyntagen til gæl­dende lovgivning. Men også her skal en samarbejdsrelation efterstræ­bes.
2. Når musikterapeuten kommer i kontakt med klienter, som er anbragt under tvang, eller som er anbragt under indirekte tvang, bør musiktera­peuten gøre sig bevidst om sin egen rolle, hvorved han/hun først og frem­mest tager stilling til, om de musik­terapeutiske tiltag er til hjælp for klienten, trods tvangssituationen. Forsøg på at få klienten til at røbe noget, som denne ikke ønsker, eller på en anden måde søge fremdraget materiale, som ikke er umiddelbart nødvendigt for den behandlingsmæs­sige situation, undgås.
3. Musikterapeuten medvirker ikke i aktiviteter, som sigter mod med fysi­ske eller psykiske tvangsmidler at
-aftvinge nogen oplysninger eller tilståelser.
-søge at få nogen til at afsløre, be­nægte eller ændre egen eller andres livsanskuelser, politiske, religiøse eller etiske overbevisninger.
4. Musikterapeuten forsøger aktivt at forhindre, at musikterapeutisk viden anvendes i sådanne aktiviteter, som angivet i pkt. 3.3. uanset angivet for­mål.
5. Hvis musikterapeuten har påtaget sig det erhvervs-mæssige ansvar for behandling eller rådgivning og
påbe­gyndt denne, må han/hun så vidt gør­ligt træffe en tilfredsstillende aftale med klienten om behandlingens/råd­givningens afslutning og/eller over-dragelse til anden kompetent person, hvis en sådan afslutning og/eller overdragelse skønnes nødvendig. Musikterapeutens ansvar vedvarer, indtil anden kompetent person har påtaget sig den videre behand­ling/rådgivning.
6. Musikterapeuten tilstræber at være bevidst om sine egne behov, holdninger og værdier, og om sin egen rolle
i kontaktforholdet. Han/hun misbruger ikke sin magt og stilling ved at udnytte klientens af­hængighed og tillid.
7. Musikterapeuten undgår erhvervs­mæssig forbindelse med klient, når der foreligger en potentiel forstyrren­de udenomsprofessionel forbindelse med denne.
8. En musikterapeut må ikke mod­tage honorar for konsultation eller på anden måde etablere et terapeut/klientforhold til en studerende, som han/hun underviser og/eller skal eks­aminere.
9. Seksuel omgang mellem musik­terapeut og klient må ikke forekom­me.
10. Når der indgår økonomiske for­hold mellem musik-terapeut og klient, skal de økonomiske vilkår være aftalt på forhånd.
11. Musikterapeuten må nøje vur­dere de følger, det kan have, hvis hun/han modtager gaver eller andre ydelser fra klienten ud over honorar.
12. Når det er muligt at få relevant musikterapeutisk behandling/rådgivning inden for offentlig virksomhed uden eller med ringe afgift, skal musikterapeuten oplyse klienten om dette.
13. Musikterapeuten anvender ikke sin ansættelse til at skaffe sig egne konsulentjobs eller klienter, hvis han/hun der igennem sætter klien­tens/institutionens rettigheder på spil, eller bringer tilliden til erhvervsudø­velsen i fare.
14. Musikterapeuten afstår fra unød­vendige under-søgelser eller behand­linger.


4. FORTROLIGHED OG TAVSHEDSPLIGT
PRINCIPPER
A. Musikterapeuten er - med de und-tagelser, der følger af lovgivningen, eller som angives i dette afsnit - underkastet tavshedspligt med hensyn til forhold, som han/hun erfarer under udøvelsen af sit erhverv, eller på anden måde erfarer om menneskers forhold. Dette gælder også selve eksistensen af en klientrela­tion.
(Se straffelovens §26a4b+d).

PRÆCISERINGER OG EKSEMPLER
1. Musikterapeuten fastholder ikke tavshedspligten, hvis han/hun her igen­nem risikerer at skade klienten. Undta­gelse fra tavshedspligten gøres, hvis åbenbare farer fore-ligger for klienten eller andre. Men oplysningerne må da kun gives til den, som er i stand til at iværksætte adækvat tiltag i den opstå­ende situation.
2. Undtagelse fra tavshedspligten kan gøres, hvis klienten selv ønsker, at op­lysningerne skal udleveres til en given person eller institution. Sådanne oplys­ninger skal med-deles direkte til den af klienten angivne.
3. Musikterapeuter, som indgår i ar­bejdsgrupper, må,
med klientens sam­tykke, udlevere oplysninger om klien­ten til andre i gruppen, hvis dette er til gavn for klienten.
4. Når musikterapeuten modtager vej­ledning eller supervision med hensyn til en klient, skal vejleder og den vej­ledte iagttage tavshedspligt, således at navn og andre identificeringsdata und­gås, hvis de ikke er uomgåeligt nødven­dige.
5. Musikterapeuter, som anvender casemateriale i undervisning, publikation eller anden offentlig sammenhæng, skal på forhånd have sikret sig tilladelse fra den, oplysningerne gælder og sikret sig, at materialet er tilstrækkeligt ano­nymiseret.
6. Når musikterapeuten dokumenterer sit arbejde, inde-holder fremstillingen kun nødvendige data og udtalelser.
7. Journaler, skriftlige dokumenter, indspillet materiale eller øvrigt materia­le med tilknytning til terapien, skal opbevares således, at aktuel eller fremti­dig tilgang til materialet er umulig.
8. Ved optagelse af klienter/for­søgspersoner på lyd- eller video bånd eller på fotografier/film kræves altid klientens/forsøgspersonens sam­tykke. Til fremvis-ning/afspilning eller anden anvendelse kræves endvidere en dokumenteret tilladelse, af hvilken det fremgår, hvornår, for hvem og i hvilken form de pågældende optagelser kan anvendes. Der skal også foreligge en erklæring om, hvor længe optagelserne må opbevares.
Klienten/for­søgspersonen kan trække sin tilladelse tilbage, i hvilket tilfælde optagelserne omgående slettes eller tilintetgøres. Det påhviler den, der har ansvaret for optagelserne, at tilsikre, at disse regler overholdes. Hvis den ansvarlige ikke længere er i stand til at udøve denne funktion, overvejer denne, om materia­let skal tilintetgøres, eller om ansvaret kan overdrages en anden. Det sted­fundne meddeles klienten/forsøgspersonen. Hvis klienten/forsøgspersonen er min­dreårig eller anses for at være ude af stand til at tage vare på sig selv, ind­henter musikterapeuten under hensyn­tagen til al rimelig selvstændighed hos klienten de ovennævnte tilladelser hos forældre eller værge.9. Musikterapeuten informerer, når der er behov herfor, arbejdsgivere og klienter om de for musikterapeuter gældende regler med hensyn til for­trolighed og tavshedspligt.

5. MUSIKTERAPEUTISKE METODER OG UDTALELSER
PRINCIPPER
A. En musikterapeutisk behandling skal udformes ud fra en formuleret problemstilling og under overvejel­ser af formålstjenlige metoder.
B. Musikterapeuten skal tilstræbe at formulere sine udtalelser på en sådan måde, at de ikke kan misfor­stås eller misbruges. Udtalelsen skal være afpasset efter sin modtager.
C. Musikterapeuten er opmærksom på, at musikterapeutiske metoder og teknikker videregives på en måde, så deres mulige effekt på klienten står klart. Dette således, at evt. brugere af de musikterapeutiske metoder og teknikker er klar over det ansvar, der følger med anvendelsen.
D. Musikterapeuten vælger selv sine metoder.

PRÆCISERINGER OG EKSEMPLER
1. I udtalelser indgår kun sådanne op­lysninger, som er relevante for problem­stillingen og for de praktiske afgørelser, som udtalelsen eller andet skriftligt dokument skal ligge til grund for.
2. I udtalelsen vurderer musikterapeu­ten selv terapien og drager selv slutnin­ger på den og overlader ikke dette til modtageren. Af udtalelsen fremgår mu­sikterapeutens vurdering af sikkerheden af den gjorte udtalelse. Det bør også fremgå, om eventuelle ønskede vur­deringer ikke er mulige at give. Største forsigtighed skal iagttages, når musik­terapeuten anvender begreber, som om­handler normalitet og patologiske for­hold.
3. Efter at arbejdet er udført, infor­merer musikterapeuten på en forståelig måde klienten om sin opfattelse og en eventuel udtalelses indhold. Undtagel­ser kan gøres, når klientens alder, til­stand eller lignende umuliggør sådan information. Hvis nogen anden formidler informa­tionen, forsikrer musikterapeuten sig om, at den videregivne information er korrekt.
4. Musikterapeuten giver ikke indi­viduelle råd og/eller foretager vur­deringer, hvis han/hun ikke har før­stehåndskendskab til klienten eller kender dennes forhold. Denne be­stemmelse gælder ikke supervision og konsultation.

6. OFFENTLIGE UDTALELSER
PRINCIPPER
A. Når musikterapeuten udtaler sig i egenskab af musikterapeut, tilstræbes saglighed og klarhed.

PRÆCISERINGER OG EKSEMPLER
1. Musikterapeuten informerer om musikterapi og musikterapeutisk erhvervsvirksomhed på en sådan måde, at misopfattelser eller skade for erhver­vet eller musikterapien undgås.
2. Musikterapeuten indgår ikke i en offentlig debat i massemedierne i for­bindelse med kritik fra en klient, hvis dette bryder reglerne om tavshedspligt, som de er angivet i principperne i af­snit 4.
3. Musikterapeuten undgår, at oply­sende offentlige, faglige udtalelser får karakter af personlig reklame.
4. Ved annoncering oplyser musik­terapeuten kun sit navn, adresse, tele­fonnummer, erhvervsuddannelsesti­tel, træffetid og speciale. Annon­ceringen må ikke have karakter af reklame eller indeholde løfter om særlige resultater. Ved annoncering om kursusvirksomhed el. lign. må annoncen indeholde oplysninger, som er nødvendig, for at kursets ind­hold og målsætning kan fremkomme.
5. En musikterapeut publicerer i eget navn kun arbejder, som fuldt ud er hans/hendes egne, eller til hvilke han/hun har ydet væsentlige bidrag.
6. En musikterapeut forsøger ikke at undertrykke eller forhindres offent­liggørelse af kritik af hans/hendes arbejde.


7. PROFESSIONELLE RELATIONER
PRINCIPPER
A. Musikterapeuten respekterer kol­legers og andre faggruppers særlige kompetence, forpligtelser og ansvar.
B. Musikterapeuten er opmærksom på, om han/hun i sin behand­ling/rådgivning kan anvende andre faggruppers kompetence, tekniske og administrative ressourcer til gavn for klienten.
C. Musikterapeuten giver adækvat oplysning til opdragsgiver og/eller berørt personale om de etiske normer og andre forskrifter, som gælder for musikterapeuters arbejde.

PRÆCISERINGER OG EKSEMPLER
1. Musikterapeuten stiller afprøvede musikterapeutiske metoder, teknikker og opdagelser til rådighed for kolle­ger, med begrænsninger kun i for­hold til det, som reglerne om ophavs­retslig sammenhæng foreskriver.
2. Musikterapeuten anvender kun sådanne erhvervs-betegnelser, som uddannelse, legitimation og ansættel­sesforhold berettiger til.
3. Musikterapeuten afstår fra usaglig vurdering af kolleger og deres arbej­de, men fremfører saglig kritik.
4. Musikterapeuter, som bliver op­mærksom på, at en kollega bryder musikterapeut-etikken, stræber efter i første omgang sammen med kollega­en at korrigere situationen. Hvis det­te er virkningsløst, meddeler han/hun kollegaen, at han/hun agter at frem­føre sin kritik over for etik-nævnet. Hvis heller ikke denne advarsel med­fører acceptabel ændring, fremføres kritikken over for nævnet.
5. Hvis en musikterapeut bliver konsulteret af en klient eller opdrags­giver, som allerede har en erhvervs­mæssig relation med en anden mu­sikterapeut eller kollega i anden pro­fession, aftaler han/hun med klienten, at vedkommende kon­taktes, og oplyser, at klientforhold først kan etableres, når dette er sket, og en faglig vurdering er foretaget.
6. Klientens samtykke indhentes, inden musikterapeuten kontakter an­dre, som har eller tidligere har haft en behandlingsmæssig relation til klienten.
7. Hvis musikterapeutens ansættel­sesvilkår medfører, at han/hun ikke kan tilgodese klientens interesser, klargøres problemet for alle invol­verede parter.
8. En musikterapeut, der påtænker at medvirke som træner, underviser el.lign. ved kurser m.v. sammen med ikke-musikterapeuter, nå nøje over­veje, om hans/hendes deltagelse uberettiget kan give indtryk af, at hele arran-gementet opfylder de krav, der må stilles til musiktera-peutisk arbejde.

8. FORSKNING
PRINCIPPER
A. Musikterapeuter, som arbejder med forskning, skal være opmærk­somme på, at de valgte forsknings­problemer og spørgsmål først og fremmest belyses på en sådan måde, at de giver viden, som kan fremme udvikling af menneskers livsvilkår og livskvalitet.
B. Musikterapeuten har ansvar over for dem, som er genstand for/deltager i forskningen.
C. Musikterapeuten har ansvar for, at forskningsarbejdet gennemføres i overensstemmelse med videnskabelig praksis.
D. Musikterapeuten skal redegøre for meningen med forskningens re­sul-tater.

PRÆCISERINGER OG EKSEMPLER
1. Musikterapeuten foretager ved planlægningen af forskningen en vur­dering af, hvorvidt projektet tilfreds­stiller de faglig-etiske krav.
2. Før et forskningsprojekt sættes i gang, må der foretages en vurdering af risikoen for, at enten selve dataind­sam-lingen eller resultaterne i sig selv kan komme til at få utilsigtet og nega­tiv effekt for de mennesker eller grup­per, som danner datagrundlaget for projektet. Disse momenter må vur­deres i forhold til muligheden for, at forsknings-projektet giver kundskaber, som kan fremme menneskers livskvali­tet og livsvilkår. Risiko for utilsigtede negative virkninger af at deltage i pro­jektet skal reduceres mest muligt.
3. Når forskningen kan antages at fremkalde reaktioner hos forsøgsper­sonerne, som kræver opfølgning, skal forskeren angive i forskningsplanen, hvordan dette skal ske.
4. Dersom der kan rejses tvivl om en undersøgelse tilfredsstiller de faglig­-etiske krav til musikterapeutisk virk­somhed, må der formuleres en projekt­beskrivelse, som kan forelægges det etiske nævn. Projektbeskrivelsen skal indeholde en redegørelse for de faglig-­etiske problemer, som kan rejses, og hvordan de faglig-etiske krav er plan­lagt varetaget.
5. Alle personoplysninger registreres og lagres under iagttagelse af streng fortrolighed. Afrapportering sker i former, som umuliggør identificering af den enkelte undersøgelsesdeltager.
6. Undersøgelsesdeltagere skal i størst muligt omfang have informa­tion om hensigt, metoder og forven­tede effekter af undersøgelsen, og alle øvrige indslag i undersøgelsen, som rimeligvis kan tænkes at påvirke villigheden til at deltage. I øvrigt henvises til 4 B.
7. Dersom en klient indgår som for­søgsperson i et projekt og udsættes for noget, som ikke er et nødvendigt led i en erhvervsmæssig ydelse til vedkommende som klient, må det i særlig grad understreges, at han/hun frit kan afstå fra at deltage. Infor­meringen sker under former som gi­ver faktisk valgfrihed for den enkel­te.
8. Ved indhentning af informeret samtykke til deltagelse i forsknings­projekter skal forskeren være speciel varsom, hvis forsøgspersonen står i et afhængighedsforhold til ham/hende.
9. Hvis en forsøgsperson er mindre­årig eller er underlagt værge/for­myndere, må informeret samtykke med tilbørligt hensyn til de berørte personers selvstændighed indhentes.
10. Det påhviler forskeren, om mu­ligt, at delagtiggøre forsøgspersoner og øvrige af undersøgelsen direkte berørte personer i resultaterne.

9. ALMENT
Musikterapeuten bør gøre sig bekendt med lov om offentlighed i for­valtningen (lov 572 af 19.12. 1985), samt justitsministeriets vejled­ning om samme lov af 1986.

 

Besøg os på Facebook

Nye stillingsopslag.

WFMT kongres i Østrig til sommer. 7-12 juli 2014. link

SUSAN HART kommer til AAU d. 19 juni 2014. Der er afsat en hel dag fra kl.9-16, hvor både hun og andre vil holde foredrag. Program følger.

For de der ikke har set Touretteudsendelsen fra TV", kan nu ses online på http://play.tv2.dk/tv/dokumentar/de-ustyrlige/naar-toner-taemmer-tourette-77340/

Artikel af Pero Larsen & Signe Lindstrøm om "Det musikken kan" i Psykolog Nyt (4) 2013. Link

Tidsskrift for Dansk Musikterapi 2010, 7(1) kan nu læses og hentes gratis her på hjemmesiden. Se under "læs om musikterapi".

Der er kommet link til MIPO: Musikterapi i Psykiatrien Online

Musikterapi på Socialstyrelsens hjemmeside:

http://socialstyrelsen.dk/handicap/hjerneskade/aktuelt/musikken-viser-vej-ud-af-isolation

GAMUT's hjemmeside (Griegakademiets senter for musikkterapiforsking) kan man læse følgende:

Musikkterapi i psykisk helsevern: Helsedirektoratets høringsversjon av nye retningslinjer for utredning, behandling og oppfølging av psykoselidelser anbefaler bruk av musikkterapi. Fagmiljøet i Norge er i forskningsfronten og utdanner kvalifiserte musikkterapeuter med kompetanse på arbeid med mennesker med psykiske lidelser.

http://helse.uni.no/ContentItem.aspx?site=4&ci=7908&lg=1

Nu anbefaler man altså musikterapi i psykiatrien fra officieltold i både Norge og Sverige.

Læs mere under Nyheder og Konferencer/kurser

Sitemap Kontaktformular Printvenlig version
Senest opdateret:
27/03 2014




web by cmsimple.org & safi.dk