Musikterapeuternes landsklub MTL - Dansk Musikterapi 1(1)

Dansk Musikterapi 1(1)

2004

Redaktionens forord

Kære læser!

Det er redaktionen en stor glæde at kunne præsentere det første nummer af tidsskriftet Dansk Musikterapi. Vi ønsker med tidsskriftet at formidle musikterapi i teori og praksis, gennem artikler fra alle aspekter og områder af det musikterapeutiske virke. Det er hermed vores mål at bibringe læseren en så aktuel og grundig information om musikterapi som muligt.

I dette første nummer af Dansk Musikterapi har vi valgt at gøre status over det samlede musikterapiområde i Danmark, og har forsøgt så vidt muligt, at få alle nuancer af det musikterapeutiske virke med i beskrivelsen. Hertil har vi fået stor hjælp af mange, der på opfordring af redaktionen har ydet en stor hjælp med at skrive artikler og hermed har været med til at samle brikkerne i det puslespil der danner billedet af dansk musikterapi 2004. Der skal her fra redaktionen lyde en stor tak for jeres kæmpe indsats.

Tidsskriftet retter sig mod en bred læserskare som omfatter både autodidakte og uddannede musikterapeuter, pædagoger, fysioterapeuter, lærere, psykologer, ergoterapeuter, læger og andre der kombinerer musik og behandling i deres daglige arbejde. Derudover henvender bladet sig til studerende på forskellige uddannelsesinstitutioner, biblioteker, videnscentre, klienter samt pårørende og alle der har interesse i musikterapi.

Dansk Musikterapi er opstået som en fusion af de to tidligere blade: "Musik og Terapi" - udgivet af Dansk Forbund for Musikterapi- og "Fermaten" - udgivet af Musikterapeuternes Landsklub. Ved denne sammenlægning udbygges et flerårigt samarbejde mellem de to foreninger. Tidsskriftet kommer til at afspejle både musikterapeuteutisk praksis, tværfagligt samarbejde og andre faggruppers brug af musik i arbejdet.

Vi vil fra redaktionens side opfordre læserne til at benytte sig af muligheden for at bidrage med artikler om forskning, praksis, rejsebeskrivelser, boganmeldelser, debatoplæg, og andet der har relation til musikterapeutisk arbejde. Det er beskrivelser af jeres arbejde og oplevelser, som skaber grundlag for et godt og alsidigt blad.

Til sidst kan vi kun ønske jer god læsning!

Indhold

Musikterapi - Uddannelse og forskning i Danmark
Lars Ole Bonde

Musikterapi - Konferencer i Danmark
Helle Nystrup Lund og Johan Andersen

Musikterapi - Børn med betydelige funktionsnedsættelser
Ingrid Ingens-Møller

Musikterapi - Børn og unge med psykosociale problemer
Karina Soon Joo Grønfeldt

Musikterapi - Psykiatri
Charlotte Lindvang

Musikterapi - Flygtninge
Nana Hostrup Mørch

Musikterapi - Sorg og krise
Ellen Thomasen

Musikterapi - Privat praktiserende
Ilse Kjær

Musikterapi - Voksne med betydelige funktionsnedsættelser
Anne Steen Møller

Musikterapi - Mennesker med senhjerneskade
Søren Hald

Musikterapi - Hospice
Lisbeth Andreassen

Musikterapi - Ældreområdet
Hanne Mette Ochsner Ridder og Svend Eeg

Musikterapi - Andre faggruppers anvendelse af musik
Nina Holten og Rie Wirum

Pionér for døve øren

Claus Bang, musikterapeut og audiologopæd, har ikke ligget på den lade siden, men ført en meget aktiv pensionisttilværelse, siden han som 60-årig gik på statstjenestemandspension. Han havde da været ansat på Aalborgskolen, Undervisnings- og vejledningscenter for døve, hørehæmmede og døvblinde, i 37 år. Torsdag fylder Claus Bang 70 år. Den teoretiske viden og praktiske erfaring, Claus Bang har samlet i arbejdet med musikterapi gennem fire årtier på Aalborgskolen og i de 43 lande, hvor han har forelæst om og demonstreret sit musikterapi-program, har han samlet i en omfattende multimedieproduktion ”En verden af lyd og musik”, som blev udgivet i 2005.

Se artikel fra NORDJYSKE Stiftstidende, mandag 11. august 2008, s. 23.

Musikalsk hviletid

Trend: vi har fået smag for afslapningsmusikken ...

... Hos musikterapeuterne kender de alt til at blive slået i hartkorn med mere eller mindre virksomme behandlingsformer. – Det er vigtigt for mig at understrege, at der er videnskabelig dokumentation for, at lytning til afslappende musik virker beroligende, siger musikterapeut og PhD.-studerende ved Forskerskolen for Musikterapi ved Aalborg Universitet, Karin Schou. Hun peger på, at der især i USA og Tyskland har været flere projekter, som har vist, at hospitalspatienter får det bedre af at lytte til for eksempel angstdæmpende musik. Patienterne har haft brug for mindre smertestillende medicin, og indlæggelsestiden kan blive kortere. Musikken kan simpelthen få os til at tackle de urovækkende kitler og de ventende snit bedre. – Jo bedre man har det inden operationen, jo bedre har man det efter, og jo bedre og hurtigere heler man. Det betyder også, at er man stresset hjemme, så kan musik virke beroligende. Karin Schou forklarer, at god afslapningsmusik har et roligt tempo, er forudsigelig og har bløde klange. Desuden skal der helst ikke være nogen tekst.

Se artikel fra NORDJYSKE Stiftstidende, 27. januar 2008.

Livskvalitet og glæde kommer i mange former

Rundt om i landet har pilotprojekter været med til at højne livskvaliteten hos demente. Hvad enten der står dans, musik eller sang på programmet, er resultatet ikke til at tage fejl af.

... Der er sang og musik på Betaniahjemmet flere gange om ugen, når musikterapeut Pernille Schwartz kommer på besøg med sin guitar. Musikken er en del af et projekt, der har kørt over tre måneder med fokus på musikterapi i ældreplejen. Ifølge Pernille bringer musik og sang ikke blot glæde blandt beboerne, det kan også bruges som hjælp til genoptræning og afspænding. Hun forklarer: ”Rytmer kan være med til at genoptræne centre i hjernen, og kan bruges til at styrke motorikken og afhjælpe fysiske probmer.

Se artikel skrevet af Dorthe Arve Olsen, Magasinet Demens nr. 2, 2008. Alzheimerforeningen.

Musik som forløser
Psykiatriske patienter, der ikke har glæde af samtaleterapi, kan ofte hjælpes med musikterapi, viser den seneste forskning fra Aalborg Universitet, hvor man kan uddanne sig som musikterapeut. På Aalborg Universitet uddanner man kandidater i musikterapi, som er en behandlingsform, hvor man bruger musik og samtale til at hjælpe mennesker igennem kriser og psykiske lidelser. Overføring er det, der sker i en terapi, når patienten for eksempel retter al den vrede, hun har mod sin mor, mod terapeuten. Modoverføring er terapeutens reaktion på klienten, og det har Inge Nygaard Pedersen, professor i musikterapi på Aalborg Universitet, netop lavet phd-afhandling om. "Modoverføring i musikterapi" er en undersøgelse baseret på kvalitative interview med musikterapeuter om deres oplevelser af det, der sker i de musikalske improvisationer.
Se artikel af Tine Bjerre Larsen i Kristeligt Dagblad 7. september 2007, s. 13.

Musikmedicin til kræftramte børn
Et musikalsk eventyr giver musikterapi til børnene på Skejby Sygehus' børneafdeling. Nu er eventyret på vej til en afdeling for børn med nyresygdomme. Nye eventyr er i vente. Det hele startede, da Ilan Sanfi i forbindelse med sin uddannelse som musikterapeut var i praktik på børnekræftafdelingen på Skejby Sygehus. Her lavede han forskellige musikaktiviteter for børnene og oplevede, at bøde børnene, deres forældre og afdelingspersonalet reagerede meget positivt. I lande som USA, Norge, Tyskland og England er musiktkerapi og musikmedicin (Systematisk brug af indspillet musik) en etableret del af det samlede behandlingstilbud. Selvom mange års forskning har vist, at børn faktisk reagerer endnu bedre end voksne på musikterapi, er der ikke tilknyttet musikterapeuter på de danske sygehuses børneafdelinger.
Se artikel af Morten Johansen i Videnskabet. Forsknings- og uddannelsesnyt fra Aalborg Universitet, s. 15. Annoncetilæg til Nordjyske Stiftstidende 17. maj 2007.

De bedste læger til de gamle
Interview: I Norge er det lykkes at vende udviklingen, så plejesektoren er blevet attraktiv. Stein Husebø er læge og har spillet en afgørende rolle i den udvikling ... På Røde Kors Sykehjem i Bergen er tre læger med speciale i geriatri tilknyttet, og udover plejepersonale findes fysioterapeuter, en præst, ergoterapeuter, pædagoger, socialrådgiver samt 80 frivillige. Plejehjemmet består af plejeafdelingen, den palliative afdeling, en undervisningsafdeling og en forskningsenhed. Tre ph.d.-studerende forsker i henholdsvis Alzheimers, demens og musikterapi for demente. Plejehjemmet lægger også hus til et forskningsprojekt om etik på plejehjem samt et projekt, der skal klarlægge palliation og døden i Europa. ... - De ikke blot lever længere - de får også en bedre prognose og en bedre livskvalitet. Man skal ikke undervurdere, hvad demente kan og forstår. Musikterapi har for eksempel vist sig at give ret fantastiske resultater. Men vi er ofte temmelig fantasiløse, når det kommer til aktivering af demente. Danskerne er efter min mening kommet langt væk fra udfordringen om, hvor mange ressourcer og kompetencer det kræver med en befolkning, der får et voksende antal ældre. Jeg plejer at sige, at norske politikere tager til Danmark, når de skal se, hvordan man sparer på ældreomsorg. Men sandheden er, at samfundet sparer en milliard euro på udgifter til hospital og hospice ved at gøre plejehjemmene til palliative enheder, siger Stein Husebø.
Se artikel i Kristeligt Dagblad 15. januar 2007, s. 2.

Lad musikken svinge
Norah Jones eller Jokeren - hvad bruger du til at dulme nerverne? Musik kan berolige os, opkvikke os, mindske behovet for bedøvelse og få modermælken til at glide nemmere ned. forskere i Danmark og i udlandet undersøger nu musikkens terapeutiske og helbredende virkning.
Uanset om musikken swinger eller ej, svinger den altid. Musik består simpelthen af fysiske svingninger af rytmer. Det gør den menneskelige krop også. Derfor kan vi stemme vores krop, som vi kan stemme en violon. "Vores krop er et instrument, som er stemt på en bestemt måde. Musik kan bruges til at stemme kroppen om," forklarer Lars Ole Bonde, lektor i musikterapi på Aalborg Universitet, der har den eneste internationale musikterapi-uddannelse i Europa.
Musik og terapi kan i samspil lindre en døendes sidste dage og de overlevendes angst, depression eller nedtrykthed. Lavfrekvente toner omkring 50 hertz kan løsne muskelspændinger for spastisk lammede... "Forsøg har vist, at nyfødte reagerer på musik, som de har hørt i fostertilstanden. Bevidste forældre kan udnytte det til at berolige børnene". Se artikel i Børsen livsstil Magasin af Maria Kentorp, 10.11.2006, s. 24-29.

Musikterapi: Musik kan hjælpe demente
Et pilotprojekt på Aalborg Universitet har vist, at demensramte har stort udbytte af musikterapi. De gode forskningsresultater blev i går præsenteret af musikterapeut Hanne Mette Ridders i anledning af den internationale Alzheimerdag. Projektet er starten af et større forskningsforløb, og samtidig indledningen til Hanne Mette Ridders post.doc-forskning ved Institut for Kommunikation. Hun har i tidligere forskningsprojekter ved Aalborg Universitets internationale Forskerskole i Musikterapi undersøgt anvendelsen af musik i aktiviteter og terapi med demensramte. Information 22. september 2006, s. 12/13.

Fra pioner til professor
KERNEFELT: Europas eneste forsker-uddannelse i musikterapi findes i Aalborg med Inge Nygaard Pedersen som ny professor. 25 års arbejde med musikterapi på Aalborg Universitet er kronet med titlen som professor for Inge Nygaard Pedersen. Udnævnelsen skete med virkning fra 1. august - akkurat samme dag, hun kunne fejre 25 års jubilæum på universitetet. Den markeres med en temadag på fredag med musikterapistudiet. ... Aalborg kom først i Europa med en komplet uddannelse inden for området, og ph.d.studerende fra en række lande forsker på AAU. Området er også udpeget til kernefelt for Aalborg Universitet.
EN SOLSTRÅLE PÅ HUM. Gennem de seneste år har optaget ligget meget stabilt på 10-12 studerende. Uddannelsen er eftertragtet med omkring 30-40 ansøgere, som alle må til en optagelsesprøve, hvor de skal synge, spille, improvisere, demenstrere gode ører og gennem en personlig samtale.
Se artikel i Nordjyske Stiftstidende MitLiv 4. september 2006, s. 6.

KU: Musikterapi er spild
For femte år i træk har Konservativ Ungdom i Århus kåret årets såkaldte »kommunale spild.« Prisen gives til et område, hvor kommunen ifølge de unge konservatives mening spilder sine ressourcer. I år faldt valget på musikterapien i ældreplejen, et område kommunen årligt bruger 3 mio. kr. på. JyllandsPosten Århus, 3. august 2006, 1. sektion, s. 23.

AAU får professor i musikterapi
Terapiforskningen har siden 2005 været et af Aalborg Universitets kernefelter. Til september tiltræder Inge Nygaard Pedersen som professor i Musikterapi.
I den anledning bliver der afholdt en temadag, hvor Inge Nygaard Pedersen holder tiltrædelsesforelæsning om "lyttepositioner og overføringsforhold i forskellige kontakt- og kommunikationniveauer i arbejde med psykiatriske patienter." Information 19. juni 2006, s. 10/11

Flere nordjyske hospicepladser
Per Nielsen, v-medlem af amtsråd og regionsråd, Johannesmindevej 28, Aalborg, skriver:
I den kommende Region Nordjylland udvides antallet af hospicepladser fra de nuværende 12 pladser på Kamillianergaarden i Aalborg til i alt 18 pladser. ...De nye hospicepladser bør placeres et sted med udvidelsesmuligheder, for et hospice med kun seks pladser er lige lille nok til at sikre alle funktioner (præst, musikterapi, psykolog, socialrådgiver), ligesom pladserne bliver uforholdsmæssigt dyre. Vi bør derfor sigte mod, at det nye hospice snarest muligt kommer op på 12 pladser. ... Jeg er nu spændt på hvor mange kommuner, der viser interesse for et hospice. Når dette er afklaret, må de forskellige projekter finpudses, hvorefter der kan tages stilling til, hvor de nye pladser kan etableres. Thisted Dagblad 1. juni 2006, 1. sektion, s. 11.

Viden: Musik skal have en fast plads i medicinskabet
Den norske læge Audun Myskja er hovedtaler på konferencen »Kan lyd helbrede?«, der afholdes på Panuminstituttet i morgen kl. 11-17. Konferencen handler om, hvordan lyd, musik og sang kan påvirke den menneskelige organisme. Musik og lyde skaber stemninger og påvirker os følelsesmæssigt. Men virkningen af musik og lyd kan i dag også måles helt objektivt og præcist på kroppen. Lige nu er der en eksplosiv udvikling inden for forskning i krydsfeltet mellem lægekunst og musikterapi. For musik og lyd har store behandlingsmæssige potentialer. ... »Min forskning udfolder sig inden for forskellige paradigmer. Jeg arbejder jo inden for både den hårde, medicinske, evidensbaserede forskning, den musikterapeutiske forskning og alternativ forskning. Min drøm er, at de forskellige paradigmer kan komme i dialog. Ikke nødvendigvis blandes, men sidestilles. Som læge er jeg meget optaget af at integrere musik i sundhedsvæsnet.« Berlingske Tidende 20. maj 2006, 1. sektion, s. 2.

Fra det virkelige liv som handicappet
Bøger: 10 livshistorier fortæller om særforsorgen.
46-årige Peter fik hyppige kramper som nyfødt i Århus i sommeren 1959. Kramperne aftog, men kom igen efter 13 måneder, og samtidig begyndte hans udvikling at gå langsommere. Og i 1961 fik han diagnosen oligophreina, på datidens dansk: Idiot. Peters livshistorie fra 1959 til i dag fortælles i en bog fra Århus Amt med 10 portrætter af udviklingshæmmede. ... I 1979 flyttede han til Vejlsøhus på grund af sin alder. Han boede her på en afdeling med 13 beboere på en fire-sengs stue med tre kvinder. Og en stram struktureret og styret hverdag. Tv-apparatet var låst inde, og personalet afgjorde, hvornår det skulle tændes. Peters favorit-program var Lykkehjulet, og i radioen var det Kim Larsen, spillemandsmusik og Giro 413.
Han var aktivt med i alle fester, udflugter og ferier, han gik til svømning, musikterapi og folkedans. Århus Stiftstidende 12. april 2006, rundt om Århus, s. 1.

Naboer tog også til rejsegilde
HADERSLEV: Kransene var oppe, og der var dækket op med flag og pølser med brød. Hospice Sønderjylland forleden holdt rejsegilde på hospicet, der åbner til juni. ... Hospicer kommet til at rumme 12 sengepladser, køkken, opholdsrum, spabad, rum til fysioterapi og musikterapi og meget andet. JydskeVestkysten Tønder 4. marts 2006, tæt på, s. 4.

Hun administrerer døden
Hospice: Hun har arbejdet med døende og alvorligt syge mennesker i over 25 år. Hospicechef Anne Marie Olsen glæder sig til at åbne nyt hospice. ... Med jobbet som hospicechef får Anne Marie Olsen føjet en ny dimension til arbejdet med døende. Helbredelse er ikke længere en mulighed for mennesker, der ligger på et hospice. Omsorg er derfor i fokus for hospicepersonalet, der skal skabe den bedst mulige tid for den døende og de pårørende. Med musikterapi, smertestillende behandling og et nærværende personale, der tør tale om døden. JydskeVestkysten Tønder 8. januar 2006, tæt på, side 16

Musikterapistuderende i praktik på Skejby sygehus, børneonkologisk afdeling
" ... musik... kan give en lille pause og pusterum i en ellers meget hård hverdag. Musik kan virke som en slags kompensation for den normalitet, familien mister pga. sygdommen. Gennem musik og sang kan familien og barnet bibeholde noget af det, som de plejer at gøre... En meget vigtig funktion, som musikaktiviteter på en børneafdeling kan have, er at udvide barnets og personalets rollerepertoire. Ved at skrive sange, komponere, optræde, indgå i en en social musikalsk sammenhæng eller optræde som solist, kan barnet opleve sig selv som kreativ, sund, og en medskabende del af fællesskabet ". Se artikel af Ilan Sanfi i Børn & Cancer nr. 9, 2005, udgivet af Børne cancer fonden.

Musikterapi mod svær depression
54 deprimerede mennesker indlagt på psykiatrisk hospital i Taiwan indgik i en undersøgelse over to uger, foretaget i 2004. Halvdelen af patienterne lyttede til selvvalgt musik, valgt ud af 6 præsenterede genrer, en halv time hver eftermiddag. Kontrolgruppen hvilede sig en halv time hver eftermiddag. Forskerne fandt, at at patienterne i musikgruppen var kommet sig klart bedre ovenpå deres depressioner end kontrolgruppen både efter én og to uger. Forskerne mener at den ønskede musik fremkaldte et særligt velvære og en dyb afslapning, som bl.a. viste sig i, at den gennemsnitlige puls i løbet af den halve time med musik faldt fra 78 til 71 slag i minuttet. Se artikel i Psykolog Nyt, nr. 1. 2006. Kilde: Hsu, W.-C. & Lai, H.-L. (2004) : " Effects of Music on Major Depression in Psychiatric Inpatients ". Archives of Psychiatric Nursing, 5, pp. 193-199.

Musikterapi stadig stor succes
En evaluering af musikterapi til demente viser, at demente fortsat har stor glæde af at synge. Seniorudvalget besluttede i foråret at gøre musikterapi til et permanent tilbud i Senior Service, hvor det også blev besluttet, at projektet skulle følges op i efteråret, som det nu er blevet. Evalueringen viser, at terapien især er med til at afhjælpe irriteret og aggressiv adfærd. Seks ud af ni borgere viser mindre agiteret adfærd efter de har haft musikterapi. Der har været stor tilslutning, når der er blevet sunget og trallet, og eftersom terapien har været valgfri, formoder man, at musikken har været med til at højne de dementes livskvalitet og givet dem nogle meningsfulde sociale oplevelser. - Vi har oplevet, at de demente har spurgt personalet, om det var nu, de skulle spille. De kunne huske det, fortæller Christa Laursen (S), formand for Seniorudvalget. - Musikken gør en verden til forskel for de demente, og vi kunne sagtens bruge endnu en musikterapeut, siger Christa Laursen, som gerne ville give samme tilbud til demente, der bor i eget hjem. Vejle Amts Folkeblad 22. september 2005

Fordybelsen er i musikken
DET LYDER AF TRO. Tro er for de fleste knyttet til ord og tekster, men lyd og musik kan spille med som en underliggende mulighed for fordybelse
... Lyden betyder meget for mig og min tro. Den er med til at få mig ned i tempo og lukke op for det indre. Er jeg stresset, når jeg kommer hjem fra arbejde, sætter jeg tit en cd på med noget gregoriansk kor, som en veninde anbefalede mig. - Før jeg fik den, var jeg ikke opmærksom på, hvor god musikken er til at falde til ro til. Jeg bor i en hovedstad med masser af larm, og jeg holder meget af byens puls, men indimellem er der også brug for den indre fred, som byen ikke levner meget plads til, siger hun.
Maria Marinos fabuleren over lydens betydning for hendes tro og den indre fred overrasker ikke Lars Ole Bonde, ph.d. og lektor i musikterapi ved Institut for Musik og Musikterapi ved Aalborg Universitet. Han forsker blandt andet i musikkens indvirkning på menneskets psyke, og han er ikke i tvivl om, at den rette lyd kan være vigtig for personlig udfoldelse og indsigt. Og dermed også for troen.
- Hvis vi vil i kontakt med de dybere lag i sindet, er lyd og musik velegnet. På det åndelige plan har eksempelvis gregoriansk sang den kvalitet, at den kan ophæve eller ændre vores normale tidsoplevelse. Det er, som om den hverken har begyndelse eller slutning, men er uendelig, siger Lars Ole Bonde.
Se artikel skrevet af Johanne Duus Hornemann i Kristeligt Dagblad 6. juli 2005, s. 4.

Sundhed: Musikpude kurerer alvorligt syge
Alvorligt syge patienter bruger mindre medicin og bliver hurtigere raske med musikterapi. Det er tanken bag en ny hovedpude, som spiller beroligende musik for patienter på opvågningsafdelingen.
Angst, støj og uro er medvirkende til, at patienter på sygehusene tager længere tid om at blive raske. Det mener danske og udenlandske forskere, som arbejder på at få indført musikterapi som et naturligt led i behandlingen. Musik har en beroligende effekt og kan i mange tilfælde nedbringe forbruget af beroligende og smertestillende medicin. En særlig form for musikterapi blander lyde og rytme fra naturen med musik fra obo, cello og harpe, og når patienter på sygehusene lytter til den, slapper de mere af og føler sig mindre angste og stressede. Det viser et forskningsprojekt ledet af overlæge Per Thorgaard fra Aalborg Universitetshospital. Af artikel af Eva Andersen i Jyllands-Posten 11. juni 2005, 1. sek., s. 2

Syng for spædbarnet - og massér det!
En japansk og en canadisk forsker har for nylig fundet, at spædbørn på seks måneder kigger mere på deres moder, hvis hun synger end hvis hun blot taler til sit barn. Desuden fandt forskerne, at barnet bevægede sig mindre mens moderen sang, sammenlignet med når hun talte til sit barn. Det er en almindelig opfattelse blandt spædbørnsforskere, at et barn, der bliver stærkt optaget af et sanseindtryk, samtidig er tilbøjelig til at standse sine igangværende bevægelser for at koncentrere sig om dette indtryk, så også det sidstnævnte mål tyder på, at de små spædbørn var mere opslugt af moderen, når hun sang end når hun talte ...
Se artikel i Forskningsnyt fra Psykologi, 2005, 14(4), s. 24-25.

Musikterapi kan hjælpe kræftpatienter i rehabilitering
Lektor Lars Ole Bonde, Musikterapi, har den 21. april forsvaret sin ph.d.-afhandling, der handler om det første danske forsøg på at undersøge, om cancerpatienter i rehabilitering kan have gavn af musikterapi.
Og det har de, viser et forsøg, som har haft seks frivillige deltagere, alle kvinder mellem 40-65.
-Min afhandling er en systematisk undersøgelse af, om og i givet fald hvordan musikterapien ville forbedre deltagernes stemningsleje og livskvalitet, forklarer Lars Ole Bonde en måneds tid før forsvaret.
Kvinderne fik 10 individuelle sessioner af ca. 2 timers varighed med to til tre ugers mellemrum med en uddannet BMGIM-terapeut. ... Videnscenter for Forskning i Alternativ Behandling (ViFAB) støttede den kliniske del af ph.d.-projektet økonomisk ... Ph.d.-afhandlingen hedder: The Bonny Method of Guided Imagery and Music (BMGIM) with Cancer Survivors. A Psychosocial Study with Focus on the Influence of Mood and Quality of Life.
Uglen. Aalborg Universitet Nr. 3, april/maj 2005, s. 12-13.

Stemninger og minder: Lindrende livsmusik
Musikterapi kan ofte lette den sidste tid for døende og deres pårørende.
Lisbeth Andreassen var den første musikterapeut, som fik job på et hospice. Det giver god mening for hende at finde livsmusikken sammen med døende og deres familier. Det kan ofte undre mennesker, at der er ansat en musikterapeut på et hospice. De kan forstå den med fysioterapeuten, psykologen og præsten, men ikke altid musikterapeuten. ... Lisbeth Andreassen har været ansat på Sct. Maria Hospice i fire et halvt år. Hun kom direkte fra musikterapistudierne på Aalborg Universitet og var den første med den baggrund på et dansk hospice. »Det er naturligvis et specielt sted at arbejde. Jeg kan bruge den teori og terapeutiske praksis, som min uddannelse har givet mig, men jeg har også måttet drage mange egne erfaringer. Jeg har med tiden bygget egne modeller og begreber op i arbejdet med døende mennesker på hospice. Det handler hele tiden om at finde en mulighed for at hjælpe og støtte den enkelte og de pårørende«.
Patienterne træffer Lisbeth Andreassen ved den fælles morgensang, hvor hun sidder ved klaveret, eller på stuerne, hvor hun altid går ind og hilser på nye patienter og deres pårørende og tilbyder forskellige musikterapeutiske tilbud, blandt andet smertebehandling. »Her på hospicet arbejder vi jo med smertelindring på mange områder. Angst, vrede og bekymringer kan sætte sig i kroppen og påvirke os både fysisk og psykisk. Musik kan lindre, fordi tonerne påvirker menneskets eget indre morfinstof, endorfinerne. Musik kan skabe stemninger og vække minder. Det er genialt at bruge musik, for selv i bevidstløs tilstand hører vi tonerne«.
Se artikel skrevet af Iben Danielsen i Politiken 26. marts 2005, 5. sektion, side 12.

Plejehjem bruger mindre medicin
Århusianske plejehjemsbeboere bruger kun halvt så meget antipsykotisk medicin som i resten af landet. … I Århus er forbruget af denne type medicin under det halve af forbruget på landsplan. Kun 13 procent af beboerne har behov for den stærke antipsykotiske medicin.
I følge regionschef i ældreforvaltningen Stephen Motsi er årsagen til det lave forbrug et tæt samarbejde mellem beboerne, de praktiserende læger og plejepersonalet og en grundig viden og vejledning hos personalet om medicinforbrug.
… Der bliver lagt stor vægt på en pædagogisk indsats med vægt på kontakt, samtaler og for eksempel musikterapi. Samtidig er der på nogle områder ændret på arbejdstiden, så der er mere personale i eftermiddagstimerne end mange andre steder. Alt dette giver sammenlagt mindre behov for medicin.
Se artikel af Alice Krøger i Århus Stiftidende Netavis, 18.02.2005.

Musik på recept
Kræftforskning viser, at kræftpatienter, der får undervisning og redskaber til at håndtere stress og andre problemer, har en bedre livskvalitet end dem, der ikke får støtte.
Via musikterapien er jeg kommet til at have et større nærvær med mig selv. Jeg har fået adgang til nogle sider af mig selv ... nogle kilder ... som jeg ikke vidste fandtes. Billederne kommer inde fra mig ... fremkaldt af musikken, altså musikkens omsorg ... Sådan fortalte én af de seks deltagere i et forskningsprojekt om sit udbytte af et musikterapiforløb. En anden deltager funderede over musikkens bidrag til at få et nyt syn på sig selv og sin måde at være i verden på: Helt præcis hvad det er, musikken gør, er svært at forklare. Men for mig giver den et "fristed", hvor jeg føler, at "her kan jeg være" ... På hver sin måde bekræftede de seks deltagere, hvad man kunne læse i Helse's temanummer om kræft (10/2004): "Patienter vil ikke bare overleve kræft - de vil have et godt liv." Men hvordan kunne musikterapi bidrage til det?
Se artikel skrevet af Ellen Thomasen i Helse 2, 2005, s. 18-20.

Musik kan hæve intelligensen
En canadisk forsker, Glenn Schellenberg, har undersøgt, om musikundervisning bevirker et løft i den almindelige intelligens for børn, der ikke tidligere har modtaget musikundervisning. Ved at sammenligne fire grupper af 6-årige, hvoraf to grupper fik musikundervising (den ene klaver-, den anden sangundervisning), én fik dramaundervisning og én ikke nogen ekstra undervisning, fandt Schellenberg, at musikgrupperne havde en statistisk signifikant stigning af intelligensen i forhold til de to andre grupper. Dramagruppen blev af lærerne vurderet til at have udviklet elevernes sociale adfærd. Som forklaringsbud på intelligensstigningen i musikgrupperne nævnes indlæring af selvdisciplin eller noget ved 'musikken som sådan', der "forbedrer hjernens tilstand - evt. ved at skabe mere harmoni mellem hjernecellerne".
Forskningsnyt fra psykologi Nr. 1, Februar 2005, 14. årgang.

Mozart lindrer allergiske reaktioner
En japansk forsker, Hajime Kimate, har undersøgt 50 latex-allergikeres følsomhed overfor hhv. latex og histamin efter lytning af enten Beethovens 5. og 6. symfoni eller Mozarts 11. og 21. klaverkoncert (begge dele 1 time). Det viste sig, at Mozart-lytningen medførte et fald i den allergiske reaktion (ved en ny allergi-test), ikke i den normale allergiske reaktion på histamin men i den sygelige reaktion på et harmløst stof som latex. Det konkluderes, at Mozarts afslappende eller afstressende virkning altså ikke gælder immunsystemet generelt men kun de abnorme reaktioner. Til alt held.
Forskningsnyt fra psykologi Nr. 1, Februar 2005, 14. årgang.

Lægende lyd: Musik som medicin
Utryghed og angst hos alvorligt syge patienter kan reduceres betydeligt ved at spille en særlig specialdesignet musik for dem. Også selv om de ligger i dyb koma.
De fleste af patienterne ligger i koma og trækker kun vejret, fordi en respirator gør arbejdet for dem. Alle sanser er sat på standby. Undtagen høresansen. Den holder aldrig fri. Og det udnytter man på Rigshospitalets intensivafdeling, hvor der fra 9 morgen til 8 aften kommer specialdesignet musik ud af højtalerne i loftet. »Øret er den eneste kanal, hvorigennem patienten kan bibringes en forbindelse med livet. Ved at aktivere patienternes sanser, gør vi dem til mennesker frem for døde kroppe, som ligger sanseløst hen«, siger Lars Heslet, professor dr.med. og klinikchef for Rigshospitalets intensivafdeling.
Sammen med ledende overlæge Per Thorgaard fra Aalborg Universitetssygehus og komponist Niels Eje var han i 1998 med til at stifte forskningsorganisationen Musica Humana med det formål at skabe et nyt musikmiljø på sygehusene baseret på videnskabelig dokumentation.
Se artikel skrevet af Mona Samir Sørensen, Politiken 22. januar 2005, 5. sektion, side 4.

Radio-foromtale: Temasøndag: Musik og mennesker
Den uhyggelige underlægningsmusik på krimifilmen kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på os. Musik kan dæmpe angst og få os til at føle os trygge. Børn, der lytter til Mozart, bliver bedre til at huske og forstå. I en tre timers temaaften udforsker P2 musikkens magt og muligheder. I første time kan lyttere selv opleve musikkens beroligende og indlærende virkning. Bagefter følges tonernes indvirkning på hjernen i en reportage fra Århus Amtssygehus, og gæster i studiets runder emner som musikterapi, filmmusik og indlæring. (mlp) - Foto: Martin Lehmann Temasøndag: Musikkens magt. P2 16. januar kl. 20
Politiken 14. januar 2005, 4. sektion, side 11.

Dokumentar: Musikterapi for drøvtyggere
Den adstadige mongolsk-tyske beretning fra Gobiørkenen om kamelen, der afviste sit føl, er foreløbig årets bud på en smuk og totalt anderledes filmoplevelse.
Den grædende kamel. Mongolsk-tysk, instr.: Byambasuren Davaa og Luigi Falorni.
Næst efter dovendyret må kamelen være et af de mest adstadige større landlevende pattedyr; i sine bedste øjeblikke et indbegreb af lad ynde. Dét kvalificerer dyret rigeligt til at være titel- og hovedrollehavende og ikke mindst tempoinspirator for denne smukke, skrupalternative filmoplevelse.
... Hyrdefamiliens tre generationer i den ensomme, afsides og harmonisk cirkelformede jurte (den lokale variant af et telt, red.) deltager alle i kampen for at få en af kamelerne i hjorden til ikke at afvise sit nyfødte hvide føl. Titlen går imidlertid ikke på føllets vedholdende jamren, som et knirkende dørhængsel i ørkenblæsten, men derimod på den halsstarrige moderkamel:
Alle overtalelsesforsøg er forgæves, indtil de to yngste drenge på kamelryg drager til byen og henter en spillemand. Hans klagetoner på cigarkasseviolinen i forening med blid kvindesang får omsider kamelens moderhjerte til at smelte: Tårerne triller, og den lader føllet die. Musikterapi for drøvtyggere! Men er der ikke også noget med mu(h)zak i vores kostalde for at stimulere mælkeproduktionen?
Af soren.vinterberg@pol.dk, Politiken 7. januar 2005, 2. sektion, side 8.

Små skridt frem for Mostar
... - Vi er ikke så opdelt mellem muslimer og kristne, som omverdenen tror, tilføjer hun. Det bekræftes af danske Helle Mumm, der netop har tilbragt et år som musikterapeut på Pavarotti centret i Mostar. Et center i den østlige bydel, som tilbyder musikskole til byens børn og musikterapi til børn med psykosociale problemer. Hun kender mange muslimer, der er flyttet tilbage til deres gamle lejligheder i boligblokkene i det vestlige Mostar. - Det er gået så meget fremad, at det kan lade sig gøre nu, men selvfølgelig gør krigen stadig ondt. Og man skal huske, at bosniakker og kroater ikke har levet sammen i 13 år, siger Helle Mumm.
Se artikel skrevet af Jesper With i Kristeligt Dagblad 3. januar 2005, side 5.

Musikterapi for krigens børn: «De lærer at turde løfte stemmen»
"De første seks-syv sessioner brugte jeg på at få Amna (en syv-årig pige henvist for problemer med aggressivitet) til at larme og være et naturligt barn. Jeg viste hende instrumenter og opfordrede hende til bare at spille løs. En af mine opgaver i Bosnien var at indgyde børnene mod til at udtrykke sig. At turde løfte stemmen i en verden, hvor meget ellers får og har fået dem til at fortsumme og holde vejret i en evig afventen. Terapeuten skal skabe trygge rammer, så at børnene tør blotte sig og være umiddelbare. De
skal have et fristed", siger Helle Mumm. De første gange Amna kom i musikterapirummet, oplevede hun således en accept af al den larm, hun lavede. Men efterhånden foreslog Helle Mumm den lille
pige at prøve andre, mere dæmpede udtryk. Amna begyndte at kunne koncentrere sig om enkelte instrumenter og blev fanget af deres forskellige lyde. Hun kunne ryste dem, slå på dem og puste i dem. Koncentretionen gav pigen en helt ny ro. Hun blev desuden anderledes opmærksom på Helle Mumms tilstedeværelse i musikterapirummet. De lavede lyde og skabte musik sammen, og Amna oplevede
glæden ved at have en interaktion i forhold til at udtrykke sig selv.
Læs mere i artiklen som er baseret på et interview med musikterapeut Helle Mumm, der har arbejdet med bosniske børn i Pavarotti Music Centre, Mostar. Artiklen er en af flere i serien "Musik som værktøj", skrevet af proggrammedarbejder Nina Ørum. Kilde: Klassisk Musik. DR's magasin om livet i musikken og musikken i livet. Nr 12 December 2004 (Email: bladetklassiskmusik@dr.dk).

Sundhed: Psykisk syge hører musik og skærer ned på medicin
Musikterapi anvendes mere og mere på landets sygehuse. Også psykiatriske patienter har gavnlig effekt af behandlingen, viser ny forskning.
Musik kan overflødiggøre medicin i behandlingen af psykisk syge. Det viser et netop afsluttet forskningsprojekt gennemført på Horsens Sygehus' psykiatriske afdeling. Undersøgelsen viser, at 87 pct. af alle angstplagede patienter efter eget udsagn havde gavn af musikken. Det viste sig ved, at de fik nemmere ved at slappe af og falde til ro eller i søvn. Samtidig viser undersøgelsen, at musikterapien i flere tilfælde helt kunne erstatte den medicinske behandling. I andre tilfælde har patienterne klaret sig med en mindre dosis. Det er især patienter med diagnoserne skizofreni, depression og psykose, der har haft gavn af behandlingerne. På Horsens Sygehus finder man resultaterne så lovende, at det er besluttet at iværksætte yderligere undersøgelser af musikkens potentiale i behandlingen af psykiatriske patienter.
Se artikel skrevet af Dorte Kuula i Jyllands-Posten 29.11.2004, 1. sektion, s. 1.

Musikterapi: Musik mod krigstraumer
Musikterapi har afløst angstdæmpende medicin og betydet enden på sygemeldinger for oversergent Klaus Andreasen, der fik psykiske mén af at være udstationeret i Bosnien.
Oversergent Klaus Andresen er fanget i serbisk krydsild. Hans kampvogn er helt åben. Fem meter fremme har et panserbrydende missil flænset jorden og forhindrer ham i at komme frem til de to forreste kampvogne. Bagude er vejen spærret af et køretøj. Det er umuligt at orientere sig i den mørke dalsænkning. Det eneste lys er de blitzende glimt fra fjendens beskydning mod de tre danske kampvogne.
...
Musikalsk vendepunkt
Så kom vendepunktet. Klaus Andresen sad i psykologens venteværelse og bladrede i et tilfældigt tidsskift. Her faldt han over en lille notits om MusiCure, musik med angstdæmpende og beroligende virkning. »Bagefter købte jeg cd'en på apoteket og gik hjem for at lytte. Det har jeg gjort lige siden i bilen på vej til og fra arbejde,« fortæller Klaus Andresen, der i sommer kunne lægge medicinen på hylden. Han er overbevist om, at det er musikken, der har gjort forskellen. »I dag føler jeg, at jeg igen er mig selv og fungerer normalt.«
Se artikel skrevet af Dorte Kuula i Jyllands-Posten 29.11.2004, 1. sektion, s. 4.

Plejepersonale lærer at synge til demente
Sang, nynnen og trallen kan blive en stor del af plejepersonalets arbejde på de fire demensafdelinger på kommunens plejehjem. Personalet bliver undervist i, hvordan musik kan gøre dementes og plejepersonalets hverdag bedre. Undervisningen foregår som led i et projekt om, hvordan musik kan påvirke aggressive demente. For eksempel kan lyden af en ansats hurtige fodtrin eller en konstant tændt radio stresse den demente. Musikterapeut, Astrid Jacobsen, giver personalet idéer til, hvordan de kan bruge musikken aktivt i plejen. - Personalet lærer at se musikken som et supplement til andet værktøj. De bliver bevidste om, hvad de som personale kan tilbyde musikalsk, og hvad beboerne kan have lyst til at høre, siger Astrid Jacobsen. Personalet behøver ikke frygte, at de skal synge arier for de demente. - De kan for eksempel synge beskeder for beboerne i stedet for at sige det. Eller tralle eller synge, mens de er i gang med personlig pleje af personen, foreslår Astrid Jacobsen... Hun leverer ikke en recept til personalet på, hvilken musik der kan virke på den enkelte demente. Man skal prøve sig frem. På demensafdelingerne kan der være god brug for positive oplevelser via musik. - Den demente verden er en tung verden at arbejde i.
Se artikel skrevet af Mette Eriksen i Vejle Amts Folkeblad 13. november 2004

Med musikken ind i den demente
Guitarens strenge spiller et eller andet. Melodien er svær at genkende på optagelsen, som den sorte båndoptager sender ud. Der er ingen melodi i strengene. Musikanten er en ældre mand med demens. Optagelsen stammer fra en musikterapeutisk session, som manden har haft med musikterapeut i Vejle Kommune, Astrid Jacobsen. Manden kan som alle andre demente på kommunens fire afdelinger for demente få musikterapi ind i hverdagen på plejehjemmene. - Musikken er en form for ventil for de demente. Gennem musikken kan de give udtryk for en følelse - for eksempel glæde eller sorg. Det kan mange demente ikke længere verbalt, siger musikterapeut, Astrid Jacobsen.
De demente kan få såvel individuel som gruppeterapi, der foregår på den dementes stue eller på fællesstuen. Først taler Astrid Jacobsen med personalet om den dementes forhistorie. - Jeg vælger, hvad jeg tror, vi skal synge eller spille ud fra, hvilken person der sidder overfor mig. Der er stor forskel på, hvor meget stimuli den enkelte demente kan klare, siger Astrid Jacobsen. Derfor består nogle af de individuelle sessioner kun af sang, mens andre demente både synger og spiller sammen med musikterapeuten. - Hvis de er aggressive, kan demente ofte opfatte samvær med andre som farligt. Det kræver måske, at de deltager sprogligt, og når de ikke er i stand til det, så bliver de frustrerede. Men vi kan være sammen om musikken, og her gør det ikke noget, at de slår hårdt på trommerne, forklarer Astrid Jacobsen.
Se artikel af Mette Eriksen Vejle Amts Folkeblad 13. november 2004

Flere tilbud på vej til yngre demente
Musikterapi, gartneri og husdyrhold er nogle af de tilbud, som yngre demente kan se frem til i Aalborg Kommune. Kommunen har nemlig fået 750.000 kr. af Styrelsen for Social Service til udvikling af en række tilbud til demente under 65 år. Både i Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt har man i flere år arbejdet
for at forbedre forholdene for demente. 14 demente under 65 år benytter sig i dag af tilbuddet.
Urban d. 03.11.04

"HVAD ER MUSIKTERAPI?"
Sådan lyder det spørgsmål, vi musikterapeuter igen og igen bliver stillet, selv om musik langt tilbage i historien har været brugt i forbindelse med helbredelse af sygdom og bevarelse af sundhed.
For nogle musikere og musikpædagoger er det måske en provokerende tanke, at musik skal bruges som middel til noget andet; som om musikken ikke har værdi nok i sig selv som kunstart og kulturfænomen…!
Musikterapifaget stiller sig ikke i modsætning til musik som kulturfænomen, tværtimod henter vi masser af inspiration, værktøjer og materialer fra musikere og musikpædagoger. Man kan faktisk sige, at vi skraber til os med arme og ben fra musikverdenen for at tjene vore klienters udvikling bedst muligt - og vi gør det ikke i blinde; vi gør det med baggrund i musikterapiteorier og -metoder udviklet i en vekselvirkning mellem praksis og forskning.
Se artikel skrevet af Niseema Marie Munk-Madsen i Modus, Dansk musikpædagogisk Forenings medlemsblad, oktober 2004.

Musik er samtale uden brug af ord
Grethe Lund har gennem en årrække været en højt anset musikterapeut med stor anerkendelse også internationalt. Nu bor hun i Thy.
»Samtale uden ord« er titlen på en af de bøger, Grethe Lund har skrevet. Ikke fordi hun på nogen måde foragter det talte sprog - tværtimod: hun er medlem af Modersmålsselskabet. Men titlen siger noget om, hvad Grethe Lund har beskæftiget sig med gennem årtier. Hun fik skabt sig en karriere inden for et helt specielt afsnit af musikkens forunderlige verden og blev en højt anset musikterapeut.
Meget kort fortalt vil dét sige, at hun har hjulpet ikke mindst skizofrene med at få et bedre liv.
Det var imidlertid først, da Grethe Lund var kommet op i 40'erne, at hun kom ind på dette specielle arbejdsfelt, men musikken har altid spillet en stor rolle i hendes liv. Selv i dag, hvor hun er på vej mod de 75, er musikken en betydningsfuld ledsager i hverdagen.
Se artikel af Leif Damsgaard Jensen Dagbladet Holstebro-Struer 2. oktober 2004, 1. sektion, side 30

Musik skal give mindre vold
vejle: Volden mod det personale, der passer demente ældre, skal bringes ned. Fra 2001 til 2002 faldt antallet af voldstilfælde, som endte med en arbejdsskade, fra 12 til syv tilfælde, men seniorudvalget vil have tallet endnu længere ned. Derfor sættes der nu et nyt forsøg i gang, hvor musikterapi skal få de ældre til at være mere rolige. - Vi ved alle hvor meget musik betyder for velbefindendet. Jeg regner med, at projektet her vil give personalet gode værktøjer i arbejdet med de demente, siger udvalgsformand Christa Laursen (S). Allerede fra august i år starter projektet. Det skal fortsætte indtil videre til efteråret 2005, hvor resultaterne skal evalueres. Seniorudvalget forventer, at der vil være positive konsekvenser: - Det er ikke rimeligt, at vi også skal have arbejdsskader på den konto. Og det er ikke rimeligt, hverken for den demente eller den pårørende, at der sker vold, siger Christa Laursen. Hun oplyser, at man allerede nogle steder har noteret sig, at det kan virke beroligende på den demente, hvis plejepersonalet f.eks. nynner lidt under arbejdet. Det sættes nu mere i system med det nye forsøg, som musikterapeut Astrid Faaborg Jacobsen skal stå for sammen med demenskoordinator Else Marie Thomsen. Succeskriteriet for forsøget er, at de demente udviser mindre »agiteret« adfærd og samtidig virker mere levende med mimik, bevægelser og medvirken i sang. Projektet forventes at koste omkring 325.000 kroner.
Se artikel af Michael Korsbæk i Fredericia Dagblad 19-06-04

Lyrisk afsked
Afklaring: Musikterapi giver patienter på hospice fred i sjæl og krop.
Den minder om en frugtskål af træ, hvor over der er spændt nogle strenge. I virkeligheden er der tale om et musikinstrument, som giver nogle helt vidunderlige, sprøde klange fra sig. Lyren er helt uundværlig for Annette Majlund. Hun har den strot set altid under armen, når hun går rundt på sin arbejdsplads, KamillianerGaardens Hospice i Aalborg.
Annette Majlund er musikterapeut. Hun og hendes instrument giver patienterne fred i krop og sjæl i den sidst, korte tid, de har tilbage af livet. Patienterne på hospice lider alle af en dødelig sygdom. Typisk kræft. De ved selv, at de snart skal dø. Døden er svær at se i øjnene og måske også at snakke om for patienten, som ved at livet snart er forbi. Men det kan såmænd være mindst lige så vanskeligt at nå til en afklaring med sig selv, selv om livets timeglas begynder at løbe rigtigt stærkt. Med sin lyre, sin blide, rolige stemme og med stille nynnen eller sang hjælper den 26-årige musikterapeut patienterne med at komme igennem den vanskelige proces. ...
Se artikel skrevet af Mogens Møller i Nordjyske Stiftstidende, 08-06-04.

Demente får musik i stedet for medicin
Beroligende: Aalborg Kommune gennemfører forsøg med musikterapi.
Aalborg: Hvide måge, Haydn og Hvalen Valborg bliver fremtidens medicin for demente plejehjemsbeboere i Aalborg Kommune. Byrådets ældre- og handicapudvalg har besluttet at iværksætte et forsøg med musikterapi til demente i et enkelt af kommunens lokalområder. Hvis medicinen viser sig at virke, er rådmand Anni Kjeldgaard K) indstillet på at foreslå ordningen udvidet til samtlige kommunens plejehjem med demente beboere. Vi har ladet os fortælle, at musikterapi har en beroligende virkning på demente og kan medvirke til at nedsætte medicinforbruget. Det vil vi gerne afprøve, siger hun. ...
Se artikel skrevet af Mogens Møller i Nordjyske Stiftstidende, 30-05-04.

Sang i demensplejen
For mange svært demensramte er det umuligt at deltage i en aktivitet med andre personer. De har svært ved at forstå, hvad der foregår omkring dem, og bliver urolige og "forstyrrende". Eller de falder i søvn. Artiklen giver et bud på, hvordan den gruppe af demensramte, som ofte beskrives som urolige eller aggressive, kan nås med musik og sang, og hvordan det kan danne grundlaget for et terapeutisk samvær, hvor personens behov for at blive mødt og forstået imødekommes. Dette kan i sidste ende reducere agiteret adfærd. ...
Se artikel skrevet af Hanne Mette Ochsner Ridder i Gerontologi og samfund, 20(2), s. 28-30.

Hjernen tænder på musik
To amerikanske forskere har i en undersøgelse, som måske kan forklare, hvorfor musik hos nogle mennesker udløser en stærk følelsesmæssig reaktion, fundet frem til, at melodier kan stimulere de samme dele af hjernen som mad og sex. Folk tyr i dag til musik, når de skal bearbejde sorg og frygt," siger Anne Blood fra Massachusetts General Hospital i Charlestown, Massachusetts. "Vi påviser i undersøgelsen, at musik aktiverer systemer i hjernen, der får folk til at føle sig glade og godt tilpas." ...
Se artikel skrevet af Paul Recer i Jyllands Posten, 23-05-04.

”Stifindernes fortællinger”. Eller: har spiritualiteten i musikterapien det godt?
Rapport fra Bonny Foundation Symposiet Exploring Music and Consciousness: A
Gathering of Pathfinders. 18.-20. marts 2004 i Vero Beach, Florida.
Af Lars Ole Bonde. Download PDF-fil med artiklen

Music Therapy at the End of Life
Rapport fra et symposium på Beth Israel University Hospital i New York 1.-2.3.2004.
Af Lars Ole Bonde. Download PDF-fil med artiklen

Demente og musikterapi
Klummen: Det mener ergoterapeuten
Med musik er det muligt at fremtrylle liv hos svært demente.
Musikterapeuter kan styre og bruge lyd professionelt. De kan forholde sig til beboernes passivitet og få dem spillet op, eller det modsatte. Musikterapeuter forstår at gøre sig synlige og får livsglæden bagt ind i afdelingen. Musikterapeuterne lærer os at bruge sangen og musikken som et bevidst redskab i demensarbejdet. Med sang og musik kan vi nå selv de allerdårligste beboere, og det er en kontakt, vi kan vedligeholde lige til det sidste. Fravær og fravalg af musik er det samme som fravær af liv, og det kræver stor indføling, empati og respekt at arbejde i dette felt. Musikterapi er forløsende.
Musik eller sange fremkalder såvel søde som sorgfyldte minder og medvirker til at fortælle historier om milepæle i vores liv. Familiefester, kærlighedsaffærer, historiske højdepunkter, traditioner, sanglege i skolegården eller spejdersange om bålet. Musikken er med til at samle os. ...
Se artikel skrevet af Lene Brolund i Nyhedsinformation For Social- og Sundhedssektor, Januar 2004, s. 6.

Blid musik ved sygesengen
Interview: Dansk forskning af musik som medicin har vakt international opmærksomhed. Den anden cd i en serie på 10 med "MusiCure" er netop udkommet.
Det er som at lægge øret til Paradis: En uendelig harmoni, en uendelig fred strømmer mod én. Nænsom musik i inderlig samdrægtighed med tropiske naturlyde, fugle, bølgeslag og vindens susen i træerne.
En lindrende velvære forventes at brede sig fra øret til resten af kroppen. Upoetisk sagt: som virkning af medicin. Det er en slags medicin, der indtages. Musikmedicin.
"MusiCure". Denne særlige musik med dens indslag af naturlyde er komponeret i den hensigt at virke afstressende, beroligende, fantasibefordrende og livsbekræftende. Skønhed og livskraft i forening, formidlet med en "tre-d"-teknik, som skal give den lyttende rumfornemmelse, en fornemmelse af horisont og dybde. En verden skabes for sindet til at rejse og gå på opdagelse i. ...
Se artikel skrevet af Claus Grymer i Kristeligt Dagblad, 01.12.03, s. 8.

Takt- og toneterapi
Instrumenterne fik lov at tale, da en halv snes socialrådgivere blev udsat for musikterapi. Det blev til et par timer med musikalske rollespil, en lille smule snak og en bevægende lektion i vulkansk for begyndere.
Plinnng. Plonnnng. Lyden af en socialrådgiver, der forsigtigt berører en xylofon med den filtklædte ende af en kølle. En kæmpe gong sættes i bevægelse, og fra den store metalskive emmer en hvislende lyd, der bliver til en brusen og skyller som bølger igennem den lille salon 10. Andre instrumenter blander sig i koret: Kalimba, djembe, belltree - instrumenter som de uprøvede musikanter muligvis aldrig har hørt om, men som ikke desto mindre klinger harmonisk mellem dem, hvor de sidder på gulvet, koncentrerede og med lukkede øjne.
Det er tirsdag formiddag på Socialrådgiverdage. Workshoppen hedder "Flere tangenter at spille på", og selvom flere af de tretten fremmødte ser lidt medtagede ud efter nattens festligheder, kræver det ikke meget mere end synest af de omkring tyve forskellige instrumenter, der ligger spredt ud over gulvet, før en vis legesyge breder sig. Workshopholderne er Helle Nystrup Lund og Lars Rye Bertelsen ... Deres workshop er en slags indføring i kommunikation uden ord - men til gengæld med musik. Ideen er, at man gennem samspil og improvisation kan komme i kontakt med og udtrykke sine følelser og derigennem udvikle sig. Og det bedste ved det hele er, at man ikke behøver at kunne spille på noget som helst...
Se artikel skrevet af Jacob Zeuthen i Socialrådgiveren, 20/2003, s. 24-25.

Musik hjælper sindslidende
Succes: Musikterapi hjælper sindslidende og demente til et bedre liv på det socialpsykiatriske center Marielund. Centret er på forkant med udviklingen.
Deprimerede mennesker smiler igen, demente husker barndomsoplevelser, ældre der har glemt at snakke bryder ud i sang, folk der stammer synger rent og sådan fortsætter listen over små succeshistorier med musikterapi.
Det er nu et år siden, at det socialpsykiatriske center, Marielund, ansatte en af Vejle amts første musikterapeuter og resultaterne er lovende. Musikterapien har hjulpet sindslidende og demente beboere og brugere til et bedre liv, og ledelsen er overbevist...
Se artikel skrevet af Claes Holtzmann Senger i Jydskevestkysten, 02.11.03, s. 4.

Musik gav Kisser og Jonna nyt livsmod
Livsglæde: "Uden musik var jeg død", "MUsik er bedre end piller". Jonna og Kisser summer af positive oplevelser med musikterapien på Marielund. Den har hjulpet dem ud af depression og givet dem nyt mod på livet.
Hvad er fælles for Sissel Kyrkjebø, Kandis, Bamse og 80'er popsangerinden Sandra?
Svar: De har alle været med til at ændre 59-årige Kissers tilværelse. De har genindført smilet på hendes læber, tændt glimtet i hendes øje igen og givet hende nyt mod på livet. Hvordan?
Ved hjælp af musikterapi: For et år siden var Kisser træt af livet og tilværelsen. Hun var deprimeret og manglede lyspunkter i det, der virkede som en dyster hverdag. Det var, indtil hun begyndte på Marielunds Støttecenter og mødte Trine Hestbæk. Som nyuddannet musikterapeut fra Aalborg Universitet fik Trine Hestbæk arbejde på det socialpsykiatriske center, Marielund, og det skulle hurtigt vise sig at blive afgørende for Kissers dagligdag...
Se artikel skrevet af Claes Holtzmann Senger i Jydskevestkysten, 02.11.03.

Musikterapi hjælper patienterne
I sundhedens tjeneste: Hospitalet rummer et hæsligt lydmiljø, mens musik øger patienters velvære og nedsætter deres angst- og stressniveau. Det øger patientens evne til restitution, siger overlæge Per Thorgaard og musikterapeut Karin Schou.
Allerede Phytagoras vidste, at harmonisk musik kan have helbredende effekt. I primitive kulturer spiller musik og lyd en central rolle i medicinmandens virke. I den vestlige kultur har ånd og musik gennem tiderne været en vigtig faktor i helbredelsen. Helt op i middelalderen var denne viden en del af grundlaget for lægers uddannelse.
- Imidlertid er denne viden glemt i den nutidige fejlfindingsorienterede lægevidenskab, siger musikterapeut Karin Schou. Det forhold vil Musica Humana ændre på. Musica Humana er en organisation, hvis medlemmer har specialistviden på flere områder, der har med musik og sundhed at gøre. ...
Se artikel skrevet af Jens Fonnesbech i Nyhedsinformation For Social- og Sundhedssektor, 2003, Nr. 9, s. 12.

Musikkterapi - nøkkel til et lukket sinn
Musikk brukt på riktig måte kan gi personer med alvorlig grad av demens klare øyeblikk og oplevelse av struktur, motivasjon og stimulering. Det viser danske Hanne Mette O. Ridder i sin doktoravhandlin.
Den fjerde nordiske musikkterapikonferanse ble arrangert i Bergen i mai. Hanne Mette O. Ridder la frem resultater av sitt forsøk med musikkterapi i forhold til personer med langt fremskreden demens...
Se artikel skrevet af Ragnhild M. Eidem Krüger i Demens, Vol. 7/nr. 3 2003.

Diglog i døden
Når ordene slipper op fortsætter jeg dialogen med den døende gennem åndedrættet, fortæller en musikterapeut fra et hospice.
Udefra ligner Kamillianer Gaarden i Aalborg alle andre kedelige rødstens-institutioner med den obligatoriske p-plads foran. Men lige så snart, man træder over dørtrinnet, oplever man, at her er der alt andet end kedeligt, selv om det er et hus for mennesker med livstruende sygdomme og døende. KamillianerGaarden er et hospice - altså et hus, hvor man yder omsorg, pleje, smertelindring og sjælesorg for mennesker med en uhelbredelig, fremadskridende sygdom.
Musikterapeut for døende: Ordet hospcie kommer af "hospetum", der betyder et herberg samt at byde velkommen. Og velkommen føler man sig på KamillianerGaarden. Det første, man ser, når man kommer indenfor, er spændende kunstværker, lyse rum og en behagelig atmosfære. Det næste, man møder, er venlige mennesker, der sørger for, at man finder vej og føler sig taget godt imod.
De mennesker, der kommer her til KamillianerGaarden kommer for at få symptomlindring, aflastning, rehabilitering - eller bliver indlagt, fordi de ønsker at slutte deres liv her", fortæller Marianne Bode, der arbejder på KamillianerGaarden som musikterapeut. ...
Se artikel skrevet af Pernille Aagaard i Ikon nr. 43, august 2003, ISSN 0907-7987

Musikken i munden
Kærligheden til musik er bygget ind i vores kroppe. Vores måde at tale på og stemmebåndsudformning har påvirket, hvilke toner vi opfatter som velklingende, mener et hold amerikanske forskere. Men både sprog- og musikteoretikere er skeptiske.
Vi synger alle, før vi taler. Babyer taler i lyde og toner, før de taler med ord. Og vores forfædre har udtrykt deres stemninger og følelser med lyde, før de fik evnen til at forme ord og sætninger. ...
Se artikel skrevet af Morten Jastrup i Politiken, lørdag d. 16.08.03.

Pionér for døve øren

Claus Bang, musikterapeut og audiologopæd, har ikke ligget på den lade siden, men ført en maget aktiv pensionisttilværelse, siden han som 60-årig gik på statstjenestemandspension. Han havde da været ansat på Aalborgskolen, Undervisnings- og vejledningscenter for døve, hørehæmmede og døvblinde, i 37 år. Torsdag fylder Claus Bang 70 år. Den teoretiske viden og raktiske erfaring, Claus Bang har samlet i arbejdet med musikterapi gennem fire årtier på Aalborgskolen og i de 43 lande, hvor han har forelæst om og demonstreret sit musikterapi-program, har han samlet i en omfattende multimedieproduktion "En verden af lyd og musik", som blev udgivet i 2005.

Læs artiklen fra NORDJYSKE Stiftstidende, mandag 11. august 2008, s. 23.

Musikalsk hviletid

Trend: vi har fået smag for afslapningsmusikken

... Hos musikterapeuterne kender de alt til at blive slået i hartkorn med mere eller mindre virksomme behandlingsformer. - Det er vigtigt for mig at understrege, at der er videnskabelig dokumentation for, at lytning til afslappende musik virker beroligende, siger musikterapeut og PhD.-studerende ved Forskerskolen for Musikterapi ved Aalborg Universitet, Karin Schou. Hun peger på, at der især i USA og Tyskland har været flere projekter, som har vist, at hospitalspatienter får det bedre af at lytte til for eksempel angstdæmpende musik. Patienterne har haft brug for mindre smertestillende medicin, og indlæggelsestiden kan blive kortere. Musikken kan simpelthen få os til at tackle de urovækkende kitler og de ventende snit bedre. - Jo bedre man har det inden operationen, jo bedre har man det efter, og jo bedre og hurtigere heler man. Det betyder også, at er man stresset hjemme, så kan musik virke beroligende. Karin Schou forklarer, at god afslapningsmusik har et roligt tempo, er forudsigelig og harbløde klange. Desuden skal der helts ikke være nogen tekst.

Læs artiklen fra NORDJYSKE Stiftstidende, 27. januar 2008.

Livskvalitet og glæde kommer i mange former

Rundt om i landet har pilotprojekter været med til at højne livskvaliteten hos demente. Hvad enten der står dans, musik eller sang på programmet, er resultatet ikke til at tage fejl af.

... Der er sang og musik på Betaniahjemmet flere gange om ugen, når musikterapeut Pernille Schwartz kommer på besøg med sin guitar. Musikken er en del af et projekt, der har kørt over tre måneder med fokus på musikterapi i ældrepleje. Ifølge Pernille bringer musik og sang ikke blot glæde blandt beboerne, det kan også bruges som hjælp til genoptræning og afspænding. Hun forklarer: "Rytmer kan være med til at genoptræne centre i hjernen, og kna bruges til at styrke motorikken og afhjælpe fysiske probmer.

Læs artiklen skrevet af Dorthe Arve Olsen, Magasinet Demens nr. 2, 2008. Alzheimerforeningen.

Hovedpine? Så snup en snas musik

TERAPI: Norsk AAU-professor foreslår, at vi på den bærbare musikafspiller opretter vores helt personlige husapotek med musik mod hovedpine, angst og stress. Musikken rummer uanede ressourcer til forebyggelse, lindring og muligvis også behandling af sygdom. Og selvom samfundet endnu har erkendt de muligheder, der her åbner sig, så kan vi hver især gøre noget ved det her og nu. Sådan lyder det glade budskab fra den norske professor Even Ruud, der er en international anerkendt kapacitet inden for musikterapi. Han har i flere år forsket i musikkens helbredende virkninger, og ifølge ham er det et faktum, at musik har en evne til at virke afslappende, lindre smerter og reducere angst og stress. Men han understreger, at man ikke kan sige, hvilken slags musik, der generelt virker bedst. Det kan både være jazz, klassisk og pop. -Det er vidt forskelligt fra person til person, hvad de oplever som beroligende, stimulerende eller opløftende, og derfor er man også på vildspor med den kunstigt sammensatte antistress-musik, der i dag kan købes på apotekerne, siger Even Ruud, der er ansat på universitetet i Oslo og tilknyttet den musikterapeutiske forskning på Aalborg Universitet.
Se artikel af Britta Lysheim i Nordjyske Stiftstidende 28. oktober 2007, 2. sektion, s. 5.

Musik hjælper skizofrene
Skizofrene patienter kan rummer deres angst, når de lytter til musik eller selv spiller.
Klassiske toner, lystig folkemusik eller hård heavy.
Vidt forskellige musikgenrer kan hjælpe skizofrene patienter og i nogle tilfælde dæmpe deres frobrug af medicin, viser ny forskning. "Alle skizofrene får medicin, men vi har oplevet enkelte tilfælde, hvor medicinforbruget har kunnet nedsættes. Det mest markante er dog, at patienterne ikke bliver genindlagt i samme grad." siger professor og leder af Musikterapiklinikken på Aalborg Psykiatriske Sygehus, Inge Nygaard Pedersen.
Se artikel af Charlotte Holst i MetroXpress 27. september 2007, s. 12

MTL-NYT

Det handler om
"INSPIRATION"

Nu kan du tilmelde dig
MTLandsmøde
elektronisk
her på siden

17. & 18. september
2010

VI SES!