vedtægter

Vedtægter for MusikTerapeuternes Landsklub

 

§ 1. Navn og tilhørsforhold
Klubbens navn er "MusikTerapeuternes Landsklub" - MTL.
MTL er en faglig klub under Dansk Magisterforening.

§ 2. Formål
Klubbens formål er:

  1. At virke for at musikterapeutisk behandling udføres i henhold til klubbens formulerede etiske principper.
  2. At støtte flerfagligt samarbejde til gavn for klienter i musikterapi og til gavn for musikterapifagets anvendelse i relevante fagmiljøer.
  3. At støtte et samarbejde mellem parter, der arbejder for uddannelse og opkvalificering af musikterapeuter.
  4. At virke for et øget kendskab til musikterapifaget ved formidling via tidsskrifter, medier, internet, kurser, kongresser m.m.
  5. At virke for at musikterapifaget både nationalt og internationalt opnår sundhedsfaglig anerkendelse.
  6. At støtte det fagpolitiske arbejde, der varetages af Dansk Magisterforening vedr. medlemmernes indflydelse og medbestemmelse på arbejdspladsen samt vedr. generelle arbejds- og lønforhold.
  7. At fremme kontakt og erfaringsudveksling mellem medlemmerne vedrørende fagligt samarbejde, udveksling og dokumentation.

§ 3. Medlemmer
Enhver kandidat i musikterapi, bachelor i musikterapi samt musikterapistuderende, som er medlem af Dansk Magisterforening, kan være medlem af MTL. Medlemmer, som af bestyrelsen vurderes til ikke at overholde Musikterapeuternes Landsklubs etiske principper, kan ekskluderes af MTL, idet bestyrelsen kan komme med en begrundet indstilling om eksklusion til DMs hovedbestyrelse, der fører en eksklusionssag efter DMs vedtægter.

§ 4. Bestyrelse
Landsklubben ledes af en bestyrelse bestående af formand, næstformand, kasserer, sekretær, et menigt medlem samt en suppleant. Bestyrelsen vælges på den årlige generalforsamling, hvorefter den konstituerer sig selv.

§ 5. Generalforsamling
Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed. Beslutninger ved generalforsamlingen træffes ved almindeligt stemmeflertal. Generalforsamlingen, hvor der vælges bestyrelse, aflægges beretning og regnskab, afholdes én gang årligt i forbindelse med klubbens landsmøde.

§ 6. Indkaldelse til generalforsamling
Bestyrelsen indkalder til generalforsamling og landsmøde i første kvartal efter overgangen til et nyt klub-regnskabsår som ligger fra 1. august til 31. juli. Indkaldelse til generalforsamling skal forelægges medlemmerne skriftligt, med angivelse af dagsorden og med senest tre ugers varsel.

§ 7. Vedtægtsændringer
Forslag til vedtægtsændringer skal forelægges medlemmerne senest 2 uger før en indkaldt generalforsamling. Ændringer kan vedtages ved almindeligt stemmeflertal, når der for forslagets vedtagelse afgives stemmer af i alt mindst 1/3 af klubbens medlemmer.

§ 8. Opløsning
Bestemmelse om klubbens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særligt indkaldt ekstraordinær generalforsamling. Til vedtagelsen kræves at mindst 2/3 af klubbens medlemmer stemmer herfor. Ophævelsen anmeldes overfor Dansk Magisterforening.

§ 9. Ikrafttrædelse
Disse vedtægter træder i kraft og er gældende fra d. 27.09.2008

 

MTL-NYT

Det handler om
"INSPIRATION"


Nu kan du tilmelde dig
MTLandsmøde
elektronisk
her på siden


17. & 18. september
2010

VI SES!

Sitemap Kontaktformular Printvenlig version
Sidst opdateret:
01/09 2010 22:30




powered by cmsimple.dk & safi.dk